SPØRGSMÅL

I bestemte ydelsessager indgår der regelmæssig opfølgning, hvilket giver en mængde dokumentation i form af kontrolbilag, kontrolark, kvitteringsark og lignende.

Denne opfølgningsdokumentation kan i nogle tilfælde være større end dokumentationen i den oprindelige bevillingssag.

Må man lægge opfølgningsdokumentationen i en separat sag? Og hvis ja, skal den nye sag så have samme emne og handlingsfacet?


SVAR

Ja, det vil være helt i orden at skille opfølgnings- og kontroldokumentation ud i sin egen sag, af hensyn til overblikket.

Den nye sag skal have samme KLE-emne. Facetten kan være K01. Revision, men kan også være G01, hvor man i sagstitlen tydeliggør, at sagen drejer sig om opfølgning på en afgørelse truffet i en anden sag.