Hovedkonto
IM kontoplan
|
Balance
Konteringsregel
De finansielle konti: Hovedkonto 7, 8 og 9
Kontoplanens hovedkonto 0-6 omfatter kommunens egentlige drifts- og anlægsvirksomhed. I modsætning hertil vedrører hovedkontiene 7, 8 og 9 det finansielle område.
Hovedkonto 7 anvendes til registrering af renter, tilskud, udligning og skatter m.v., herunder finansindtægter.
Hovedkonto 8 anvendes til registrering af de årlige forskydninger på kommunens finansielle status.
Hovedkonto 9 viser beholdningerne på kommunens finansielle status. Aktiverne fremgår af funktionerne 9.22.01-9.42.44 og 9.58.80-9.68.87. Forpligtelserne fremgår af funktionerne 9.45.45-9.55.79 og 9.72.90. Forskellen mellem aktiver og forpligtelser fremgår af hovedfunktion 9.75 Egenkapital (funktionerne 9.75.91-9.75.99).
I forbindelse med regnskabsafslutningen foretages visse op- og nedskrivninger af statusposterne under hovedkonto 9 med modpost på 9.75.99 Balancekonto. Som eksempel kan nævnes regulering af obligationsbeholdninger efter kursen pr. 31. december.
På hovedkonto 7, 8 og 9 er så vidt muligt anvendt en parallel hovedfunktions- og funktionsopbygning.
Eksempelvis konteres indskud i pengeinstitutter m.v. på funktionerne:
7.22.05 Renter af indskud i pengeinstitutter m.v.
8.22.05 Forskydninger i indskud i pengeinstitutter m.v.
9.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.
Vedrørende hovedkonto 9
Hovedkonto 9 udgør kommunens samlede balance. Overordnet består balancen af materielle, immaterielle aktiver samt finansielle aktiver og passiver, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser.
Balancen indeholder oplysninger om værdien af kommunens grunde og bygninger, tekniske anlæg, maskiner og større specialudstyr, inventar, transportmidler m.v. Ligeledes indeholder den oplysninger om kommunens finansielle aktiver og værdien af forpligtelser.
Hovedkonto 9 finder ikke anvendelse ved budgetlægningen, idet budgettering og registrering af forskydninger på statuskontiene foretages på de tilsvarende funktioner under hovedkonto 8 samt på visse funktioner under hovedkonto 0-6. Funktionerne 9.22.01-9.42.44 samt 9.58.80-9.68.87 er aktivkonti, der registreres under dranst 8. Funktionerne 9.45.45-9.55.79 og 9.72.90-9.75.99 er passivkonti, der registreres under dranst 9. Ved registrering på hovedkonto 9 anvendes ikke artsspecifikation.
9.22 Likvide aktiver
Konteringsregel
Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdelse af kassekreditreglen, jf. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., skal kasseopgørelsen tilrettelægges således, at der kan ske en rekonstruktion af saldiene på funktion 9.22.01 og 9.22.05 samt funktionerne 9.22.08-9.22.11 dagligt i den forløbne 12 måneders periode. Se også funktion 9.50.50.
9.22.01 Kontante beholdninger
Konteringsregel
Saldoen skal svare til den tilstedeværende beholdning. Forskudskasser vil ofte i årets løb indeholde bilag for udgifter (og eventuelt indtægter) som en del af beholdningen.
Det bemærkes i henhold til bekendtgørelse om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder, at kommunens samlede gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder opgjort ud fra kommunens årsregnskab ikke må overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunens kassekredit ved regnskabsårets udgang.
KLE-Mapping
- KLE - Kassebeholdning 00.32.18
9.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.
Konteringsregel
Vedrørende hovedkonto 7
Det bemærkes, at der - som en undtagelse fra hovedreglen vedrørende specifikationer til budgettet - for hovedkonto 7 gælder, at mindstekravet til specifikationsgraden er fastsat til hovedfunktionsniveau.
På hovedkonto 7 anvendes kun hovedart 6 Finansudgifter og hovedart 8 Finansindtægter, således at hovedart 6 Finansudgifter anvendes i forbindelse med renteudgifter og kurstab og hovedart 8 Finansindtægter i forbindelse med renteindtægter og kursgevinster.
9.22.07 Investerings- og placeringsforeninger
Konteringsregel
Saldoen på denne funktion skal svare til værdien af kommunens aktiver i investeringsforeninger m.v. pr. 31 december.
9.22.08 Realkreditobligationer
Konteringsregel
Saldoen på denne funktion skal svare til værdien af kommunens realkreditobligationer pr. 31 december.
KLE-Mapping
- KLE - Pantebreve, obligationer og aktier i almindelighed 00.36.00
9.22.09 KommuneKredit-obligationer
Konteringsregel
Saldoen på denne funktion skal svare til værdien af kommunens KommuneKredit-obligationer pr. 31 december.
KLE-Mapping
- KLE - Pantebreve, obligationer og aktier i almindelighed 00.36.00
9.22.10 Statsobligationer m.v.
Konteringsregel
Saldoen på denne funktion skal svare til værdien af kommunens statsobligationer m.v. pr. 31 december.
KLE-Mapping
- KLE - Pantebreve, obligationer og aktier i almindelighed 00.36.00
9.22.11 Likvide aktiver udstedt i udlandet
Konteringsregel
Primosaldoen samt årets forskydninger på de tilsvarende funktioner på hovedkonto 8 skal svare til beholdningen opgjort efter kursen ved foregående års slutning eller købskursen ved tilgang i året. Ved regnskabsårets slutning omregnes værdien til kursværdien pr. 31. december med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
9.25 Tilgodehavender hos staten
Konteringsregel
Under denne hovedfunktion registreres tilgodehavender hos staten.
9.25.12 Refusionstilgodehavender
Konteringsregel
Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til nettotilgodehavender eller nettogæld vedrørende refusioner.
9.25.13 Andre tilgodehavender hos staten
Konteringsregel
Saldoen skal svare til det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.
9.25.13.8 Aktiver
9.25.13.8.001 Kontante tilgodehavender hos staten som følge af delingsaftalen
Konteringsregel
Her registreres kontante tilgodehavender hos staten som følge af reglerne om kompensation til myndigheder i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1, i bekendtgørelse om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen.
9.28 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt
Konteringsregel
Saldoen på disse funktioner skal svare til det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.
Uerholdelige beløb afgangsføres på 9.75.99 Balancekonto eller over den konto, hvor indtægten i sin tid blev konteret.
9.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol
Konteringsregel
Saldoen skal svare til de samlede tilgodehavender i betalingskontrol. Se også hovedfunktion 9.28.
9.28.15 Andre tilgodehavender i øvrigt
Konteringsregel
Saldoen skal svare til de samlede andre tilgodehavender. Se også hovedfunktion 9.28.
9.28.17 Mellemregninger med følgende regnskabsår
Konteringsregel
Saldoen skal svare til summen af:
betalinger i indeværende regnskabsår, der vedrører efterfølgende regnskabsår
modtagne betalinger i indeværende regnskabsår, der vedrører efterfølgende regnskabsår
Ved regnskabsafslutningen skal saldoen på funktion 9.28.17 i det gamle regnskabsår svare til summen af posteringer på funktion 8.28.17 i nyt regnskabsår med modsat fortegn.
Saldoen kan både være positiv og negativ og kan derfor både være såvel et aktiv som et passiv. Registreringen foretages dog under dranst 8 under alle omstændigheder.
9.32 Langfristede tilgodehavender
Konteringsregel
Under denne hovedfunktion registreres langfristede tilgodehavender.
9.32.20 Pantebreve
Konteringsregel
Saldoen skal svare til det aktuelle resttilgodehavende. Uerholdelige tilgodehavender eller tilgodehavender, der er konverteret til tilskud, afgangsføres på 9.75.99 Balancekonto.
KLE-Mapping
- KLE - Pantebreve, obligationer og aktier i almindelighed 00.36.00
9.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v.
Konteringsregel
Saldoen skal for noterede aktier svare til kursværdien pr. 31. december. Kursregulering foretages på 9.75.99 Balancekonto.
Modtagelse af fondsaktier samt op- og nedskrivning af aktiernes påtrykte værdi registreres alene på hovedkonto 9 - med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
For ikke-noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser, indskudsbeviser og lign.) foretages indregningen efter den indre værdis metode opgjort i henhold til senest aflagte årsregnskab eller foreløbigt regnskab for de selskaber, som kommunen har kapitalandele i. Et selskabs indre værdi er dets egenkapital.
Metoden indebærer, at der i balancen skal indregnes en andel af selskabets indre værdi svarende til kommunens ejerandel. Indre værdis metode finder ligeledes anvendelse på ejerandele i fælleskommunale selskaber.
Fælleskommunale selskaber er forpligtigede til at beregne og oplyse ejerandelene efter den anførte metode for de deltagende kommuner. Dette gælder dog ikke for fælleskommunale trafikselskaber, som kommunen skal deltage i ved lov. I bemærkningerne til regnskabet vises beregningen af den indre værdi for hvert enkelt selskab. Værdireguleringen foretages med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
KLE-Mapping
- KLE - Pantebreve, obligationer og aktier i almindelighed 00.36.00
9.32.22 Tilgodehavender hos grundejere
Konteringsregel
Saldoen på denne funktion skal svare til værdien af kommunens tilgodehavender hos grundejere.
Saldoen på funktionen skal ved regnskabsafslutningen svare til den aktuelle restsum på tilgodehavenderne med nedskrivning af forventet tab på tilgodehavenderne. Nedskrivningen kan ved regnskabsårets slutning foretages som en procentdel af de forskellige typer af tilgodehavender baseret på historiske erfaringer og skal kunne dokumenteres. Nedskrivningen foretages direkte på balancen ved at kreditere 9.32.23 med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
I bemærkningerne til regnskabet skal der redegøres for den nominelle værdi af tilgodehavender og udlån.
I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontiene igen viser det nominelle tilgodehavende.
Eventuelle uerholdelige beløb afgangsføres på 9.75.99 Balancekonto.
9.32.23 Udlån til beboerindskud
Konteringsregel
Nye udlån og tilgodehavender indregnes til nominel værdi, jf. funktion 8.32.22 og 8.32.23.
Saldoen på funktionerne 9.32.22 og 9.32.23 skal ved regnskabsafslutningen svare til den aktuelle restsum på tilgodehavenderne med nedskrivning af forventet tab på tilgodehavenderne. Nedskrivningen kan ved regnskabsårets slutning foretages som en procentdel af de forskellige typer af tilgodehavender baseret på historiske erfaringer og skal kunne dokumenteres. Nedskrivningen foretages direkte på balancen ved at kreditere 9.32.22 og 9.32.23 med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
I bemærkningerne til regnskabet skal der redegøres for den nominelle værdi af tilgodehavender og udlån.
I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontiene igen viser det nominelle tilgodehavende.
Eventuelle uerholdelige beløb afgangsføres på 9.75.99 Balancekonto.
KLE-Mapping
- KLE - Beboerindskud 32.06.16
9.32.24 Indskud i Landsbyggefonden m.v.
Konteringsregel
Som følge af de meget gunstige lånevilkår, med bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed, der ydes vedrørende indskud Landsbyggefonden m.v. skal saldoen ultimo regnskabsåret markeres med ’-’ i kommunens balance. Reguleringen af de uafviklede indskud i Landsbyggefonden m.v. sker med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
I bemærkningerne til regnskabet skal der redegøres for den nominelle værdi af kommunens uafviklede indskud i Landsbyggefonden m.v.
I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontoen igen viser det nominelle tilgodehavende.
På funktionen er der autoriseret to grupperinger til registrering af indskud af grundkapital i henholdsvis private og kommunale ældreboliger. Debetsaldoen på grp. 001 skal svare til summen af uafviklede indskud af grundkapital i Landsbyggefonden. Debetsaldoen på grp. 002 skal svare til summen af de uafviklede kommunale indskud af grundkapital. Der henvises i øvrigt til konteringsreglerne for funktion 0.25.18 Driftssikring af boligbyggeri.
Saldoen på de autoriserede grupperinger skal i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet markeres med ’-’.
9.32.24.8 Aktiver
9.32.24.8.001 Grundkapitalindskud til almindeligt byggeri
Konteringsregel
Herunder registreres grundkapitalindskud i alment byggeri, jf. almenboliglovens § 120. I forbindelse med salg af almene boliger, vil der ske tilbagebetaling af grundkapitalindskud.
9.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender
Konteringsregel
Nye udlån og tilgodehavender indregnes til nominel værdi, jf. funktion 8.32.25.
Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det samlede resttilgodehavende med nedskrivning af forventet tab på tilgodehavenderne. Nedskrivningen kan ved regnskabsårets slutning foretages som en procentdel af de forskellige typer af tilgodehavender baseret på historiske erfaringer og skal kunne dokumenteres. Nedskrivningen foretages direkte på balancen ved at kreditere 9.32.25 med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
I bemærkningerne til regnskabet skal der redegøres for den nominelle værdi af tilgodehavender og udlån.
I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontoen igen viser det nominelle tilgodehavende.
Styring af tilbagebetalingspligtige ydelser skal foregå på funktion 9.32.25 med modpost på 9.75.99 Balancekonto. Eventuelle statslige andele af tilbagebetalingspligtige ydelser registreres på funktion 9.51.52 Kortfristet gæld til staten. Udestående fordringer vedrørende hjælp ydet med tilbagebetalingspligt efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven samt fordringer på bidragsskyldige som følge af forskudsvis udbetalt børnebidrag efter børnetilskudsloven skal fremgå af kommunens balance. Dette gælder selv om, der er fuld statsrefusion af udgiften.
Der er på funktionen autoriseret en grp. 002 til registrering af lån til betaling af ejendomsskatter.
9.32.25.8 Aktiver
9.32.25.8.001 Efterlevelseshjælp ydet som lån
Konteringsregel
Her registreres efterlevelseshjælp ydet som lån, jf. § 85 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik.
KLE-Mapping
- KLE - Efterlevelseshjælp 32.21.28
9.32.26 Ikke-likvide obligationer
Konteringsregel
Primosaldoen samt forskydningerne i årets løb på funktion 8.32.26 skal svare til beholdningen opgjort efter kursen ved foregående års slutning eller købskursen ved tilgang i året. Ved regnskabsårets slutning reguleres værdien efter den aktuelle kursværdi med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
Efter den enkelte kommunes bestemmelse kan beholdningen i stedet enten registreres til erhvervelsesværdien eller til den nominelle værdi. Kursregulering i forbindelse hermed sker på 9.75.99 Balancekonto.
9.32.27 Deponerede beløb for lån m.v.
Konteringsregel
Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det samlede beløb, der er deponeret i forbindelse med optagelse af lån, garantistillelse eller indgåelse af lejemål og leasingaftaler m.v.
9.32.27.8 Aktiver
9.32.27.8.001 Uforbrugte midler fra kvalitetsfonden
Konteringsregel
Her konteres deponering af uforbrugte midler fra kvalitetsfonden i 2009. Det deponerede beløb skal indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut.
9.35 Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder og mellemværende med selskabsgjorte forsyningsvirksomheder
Konteringsregel
På disse funktioner registreres udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder og mellemværende med selskabsgjorte forsyningsvirksomheder.
Forsyningsvirksomhederne - med undtagelse af elforsyning samt vand- og spildevandsforsyning - adskiller sig fra de øvrige kommunale områder ved, at de skal hvile i sig selv, dvs. at de skal finansieres over taksterne og at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere. For at kunne opgøre dette registreres kommunens mellemværende med forsyningsvirksomhederne på disse funktioner.
Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen reguleres udlægsfunktionerne 9.35.29 9.35.31, 9.35.33 og 9.35.35, grp. 001-007, efter resultaterne af den samlede drift- og anlægsvirksomhed på funktionerne 1.22.01, 1.22.03, 1.38.60-1.38.66 og 1.35.46. På affaldsområdet er der autoriseret flere grupperinger til mellemværende på de enkelte områder. Kommunen kan på de øvrige områder, hvis den ønsker det, foretage mellemregning for funktion 1.22.06. Modposteringen foregår på 9.75.99 Balancekonto.
Da elforsyning ikke længere er omfattet af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv-princip, skal mellemværende registreret på funktion 9.35.32 Udlæg og mellemværende vedr. elforsyning, med virkning fra regnskab 2000, ikke længere reguleres for det løbende resultat på funktion 1.22.02. Mellemværende som er registreret på funktion 9.35.32 påvirkes kun af aftaler om indskud i netvirksomheden eller afvikling og nedbringelse af gældsforhold.
Ligeledes gælder det, at vand- og spildevandsforsyningen ikke længere er omfattet af det kommunalretlige hvile-i-sig-selv-princip. Derfor skal mellemværendet registreres på 9.35.30 og 9.35.34, med virkning fra og med regnskab 2010, ikke længere reguleres for det løbende resultat på funktion 1.22.04 og 1.35.40-1.35.44.
Det bemærkes, at der på funktion 9.35.32 er autoriseret en gruppering til registrering af udlæg vedrørende elselskabernes sideordnede aktiviteter. Der er endvidere på funktionen under dranst 8 Aktiver oprettet en gruppering til registrering af forpligtelse for tjenestemænd.
Ved indbetalinger til Lønmodtagernes Feriemidler skal den relevante funktion og gruppering debiteres med det beløb, der kan henføres til de enkelte kommunale forsyningsvirksomheder, og krediteres 9.75.99 Balancekonto.
Beregnede rentebeløb konteres direkte på funktionerne på hovedkonto 1 og modposteres på funktionerne 7.35.29-7.35.35.
Afskrivning på tilgodehavender registreres som debitering på funktionerne 9.35.29, 9.35.30, 9.35.31 og 9.35.33-9.35.35 for nettobeløb og på funktion 9.52.59 for moms til kreditering for statuskontoen for restancen (9.28.14 eller 9.28.15).
I forbindelse med bl.a. varmeforsyningsloven og elforsyningsloven kan der foretages henlæggelser og afskrivninger for forsyningsvirksomheder. Sådanne henlæggelser og afskrivninger registreres via hovedart 0 Beregnede omkostninger.
9.35.29 Udlæg vedr. klimainvesteringer
Konteringsregel
Saldoen på denne funktion skal vise kommunens udlæg vedrørende klimainvesteringer. Se også hovedfunktion 9.35.
9.35.30 Udlæg og mellemværende vedr. spildevandsanlæg med betalingsvedtægt
Konteringsregel
Saldoen på denne funktion skal vise kommunens mellemværende med spildevandsanlæg med betalingsvedtægt. Se også hovedfunktion 9.35.
9.35.31 Udlæg og mellemværende vedr. gasforsyning
Konteringsregel
Saldoen på denne funktion skal vise kommunens udlæg vedrørende gasforsyningen. Se også hovedfunktion 9.35.
9.35.32 Udlæg og mellemværende vedr. elforsyning
Konteringsregel
Saldoen på denne funktion skal vise kommunens mellemværende med elforsyningen. Se også hovedfunktion 9.35.
9.35.33 Udlæg og mellemværende vedr. varmeforsyning
Konteringsregel
Saldoen på denne funktion skal vise kommunens udlæg vedrørende varmeforsyningen. Se også hovedfunktion 9.35.
9.35.34 Udlæg og mellemværende vedr. vandforsyning
Konteringsregel
Saldoen på denne funktion skal vise kommunens mellemværende med vandforsyningen. Se også hovedfunktion 9.35.
9.38 Aktiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre
Konteringsregel
Under denne hovedfunktion registreres aktiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre.
9.42 Aktiver tilhørende fonds og legater m.v.
Konteringsregel
Under denne hovedfunktion registreres aktiver tilhørende fonds og legater m.v.
9.42.40 Aktiver vedr. beskyttelsesrumspulje
Konteringsregel
En eventuel saldo vil være udtryk for opkrævede midler til beskyttelsesrumspuljen, herunder forrentning af midlerne, som endnu ikke er anvendt til beskyttelsesrumsformål. Der henvises i øvrigt til konteringsreglerne for funktion 8.42.40.
KLE-Mapping
- KLE - Beskyttelsesrumspulje 14.06.20
9.42.41 Aktiver vedr. alderssparefond
Konteringsregel
Saldoen skal svare til indskud i pengeinstitutter samt den nominelle værdi af fondens beholdning af værdipapirer m.v.
9.42.42 Aktiver tilhørende legater
Konteringsregel
Saldoen skal svare til indskud i pengeinstitutter samt den nominelle værdi eller kursværdien af legatkapitalens beholdninger af værdipapirer. Endvidere indeholder saldoen ejendomsværdier af fondens faste ejendomme. Ved omvurdering reguleres på denne funktion med modpost på funktion 9.45.46.
9.42.43 Aktiver tilhørende deposita
Konteringsregel
Saldoen skal svare til den nominelle værdi af aktiverne.
9.42.44 Aktiver vedr. parkeringsfonde
Konteringsregel
En eventuel saldo vil være udtryk for opkrævede parkeringsfondsbidrag, herunder en eventuel forrentning af midlerne, som endnu ikke er anvendt til parkeringsformål. Der henvises til konteringsreglerne for funktion 8.42.44.
KLE-Mapping
- KLE - Parkeringsarealer 02.01.02
9.45 Passiver tilhørende fonds og legater m.v.
Konteringsregel
Under denne hovedfunktion registreres passiver tilhørende fonds og legater m.v.
9.45.45 Passiver vedr. alderssparefond
Konteringsregel
Saldoen er et udtryk for fondens samlede værdi. Forskellen mellem 9.45.45 og 9.42.41 svarer til fondens mellemregning med kommunen.
9.45.46 Passiver vedr. legater
Konteringsregel
Saldoen er et udtryk for summen af legatkapitalens nominelle værdi eller kursværdi med tillæg af eventuel prioritetsgæld i ejendomme og af uforbrugte driftsbeløb og med fradrag for eventuelt overforbrug af driftsbeløb.
Forskellen mellem 9.45.46 og 9.42.42 svarer til legaternes mellemregning med kommunen.
9.48 Passiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre
Konteringsregel
Under denne hovedfunktion registreres passiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre.
9.48.48 Beløb til opkrævning eller udbetaling for regioner og andre kommuner m.v.
Konteringsregel
Saldoen skal svare til det for pågældende kommune uafviklede tilsvar, hvad enten det er opkrævet hos tredjemand eller ej.
Forskellen mellem funktion 9.48.48 og 9.38.36 svarer til summen af, hvad kommunen har opkrævet hos tredjemand, men endnu ikke afregnet til den anmodende kommune.
9.48.49 Beløb til opkrævning eller udbetaling for staten
Konteringsregel
Saldoen skal svare til det over for staten uafviklede tilsvar, hvad enten krav hos tredjemand er opkrævet eller ej.
Forskellen mellem funktion 9.48.49 og 9.38.37 svarer til summen af opkrævede, endnu ikke afregnede beløb, og modtagne, men endnu ikke udbetalte statstilskud.
9.50 Kortfristet gæld til pengeinstitutter
Konteringsregel
Under denne hovedfunktion registreres kortfristet gæld til pengeinstitutter.
9.50.50 Kassekreditter og byggelån
Konteringsregel
Saldoen skal svare til det aktuelle mellemværende med pengeinstituttet vedrørende pågældende lånekonto.
Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdelse af kassekreditreglen, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., skal opgørelsen af kassekreditter og byggelån tilrettelægges således, at der kan ske en rekonstruktion af funktionens daglige saldi (ekskl. byggelån, der senere konverteres til langfristede lån) i den forløbne 12 måneders periode.
9.51 Kortfristet gæld til staten
Konteringsregel
Under denne hovedfunktion registreres kortfristet gæld til staten.
9.51.52 Kortfristet gæld til staten
Konteringsregel
Saldoen svarer til summen af statens andel af beboerindskudslån og henstandsbeløb vedrørende frigørelsesafgift samt forskellen mellem udbetalte og refunderede sociale pensioner.
Saldoen korrigeres i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet for hensættelser til tab på tilgodehavender, jf. funktion 9.32.22, 9.32.23 og 9.32.25.
I bemærkningerne til regnskabet redegøres for den nominelle gæld.
9.52 Kortfristet gæld i øvrigt
Konteringsregel
Under denne hovedfunktion registreres kortfristet gæld i øvrigt.
9.52.53 Gæld vedr. kirkelige skatter og afgifter
Konteringsregel
Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til kommunens nettogæld (eventuelt tilgodehavende) over for kirkemyndighederne.
9.52.54 Kortfristet gæld til andre kommuner og regioner
Konteringsregel
Saldoen skal svare til det skyldige beløb, der skal kunne specificeres på enkeltposter.
9.52.55 Skyldige feriepenge (frivillig)
Konteringsregel
Feriepenge fra tidligere optjeningsår for ferie, som endnu ikke er afholdt, kan registreres på funktionen.
9.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager
Konteringsregel
Saldoen består af gæld til borgere og indenlandske leverandører.
9.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager
Konteringsregel
Saldoen består af gæld til udenlandske leverandører og eventuelle andre betalingsmodtagere.
9.52.59 Mellemregningskonto
Konteringsregel
Saldoen skal svare til det skyldige beløb, der skal kunne specificeres på enkeltposter. Kursregulering af eventuel gæld i udenlandsk valuta sker ved regnskabsafslutningen med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
På funktionen registreres på en frivillig gruppering midler, der skal henlægges på en særlig henlæggelseskonto for almene ældreboliger ejet af en kommune, jf. § 45 i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.
Likvide midler, som fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i ældreboliger, og som skal henlægges på en særlig henlæggelseskonto, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 45, stk. 1, skal registreres på funktion 8.22.05 med modpost på funktion 8.52.59. Ved indbetaling til Landsbyggefonden af 2/3 af de anførte midler, jf. bekendtgørelsens § 45, stk. 2, registreres indbetalingen ved nedskrivning direkte på funktion 9.52.59 med modpost på likvide midler.
Ved forbrug af henlagte midler til vedligeholdelse samt kommunens andel af henlagte midler fra udamortiserede prioriteter nedskrives henlæggelseskonto på denne funktion med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
9.55 Langfristet gæld
Konteringsregel
Under denne hovedfunktion registreres langfristet gæld. Saldoen på funktionerne 9.55.63-9.55.71 skal svare til størrelsen af den nominelle restgæld vedrørende de pågældende lån samt tilknyttede finansielle instrumenter.
Regulering af restgæld som følge af udlodning af reservefondsandele i forbindelse med ordinære betalinger af terminsydelser sker direkte på hovedkonto 9 med modpost på 9.75.99 Balancekonto. Indbetaling fra kreditforening af reservefondsandele ud over restgæld indtægtsføres på funktion 7.58.78 Kurstab og kursgevinster i øvrigt.
Ved brug af valutaswaps eller andre finansielle instrumenter valutakursjusteres ultimo året, såfremt anvendelsen af de finansielle instrumenter har betydning for værdien af restgælden opgjort i danske kroner. Kursjusteringen foretages på den funktion, hvor det oprindelige lån er registreret med modpost på 9.75.99 Balancekonto. Der redegøres for kursjusteringen i bemærkningerne til regnskabet.
9.55.63 Langfristet gæld vedr. selvejende institutioner med overenskomst
Konteringsregel
Saldoen udgør ved årsafslutningen restgælden vedrørende selvejende institutioners langfristede gæld. Se også introduktionen til selve hovedfunktionen.
9.55.66 Langfristet gæld til Kommunernes Pensionsforsikring
Konteringsregel
Saldoen udgør gælden til Kommunernes Pensionsforsikring. Se også introduktionen til selve hovedfunktionen.
9.55.67 Langfristet gæld til andre forsikringsselskaber
Konteringsregel
Saldoen udgør gælden til andre forsikringsselskaber. Se også introduktionen til selve hovedfunktionen
9.55.68 Realkredit
Konteringsregel
Saldoen udgør gælden til realkreditinstitutter. Se også introduktionen til selve hovedfunktionen.
9.55.70 Kommunekredit
Konteringsregel
Saldoen udgør gælden til KommuneKredit. Se også introduktionen til selve hovedfunktionen.
9.55.71 Langfristet gæld til pengeinstitutter
Konteringsregel
Saldoen udgør den langfristede gæld til pengeinstitutter. Se også introduktionen til selve hovedfunktionen.
9.55.72 Gæld vedr. klimainvesteringer
Konteringsregel
På denne funktion registreres gæld vedrørende klimainvesteringer på spildevandsområdet.
Det bemærkes, at al gæld vedrørende klimainvesteringer registreres her uanset kreditor.
9.55.73 Gæld til Lønmodtagernes Feriemidler
Konteringsregel
På denne funktion registreres gæld til Lønmodtagernes Feriemidler. Registreringen af gæld sker i forbindelse med optjeningen af feriepenge for overgangsåret (1. september 2019 - 31. august 2020) i forbindelse med overgangen til samtidighedsferie.
Gælden indekseres årligt med den sats, der oplyses af Lønmodtagernes Feriemidler, jf. § 7 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
Funktionen debiteres ved indbetalinger til Lønmodtagernes Feriemidler.
9.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland
Konteringsregel
Restgælden på udenlandske lån reguleres ultimo hvert regnskabsår på 9.75.99 Balancekonto efter valutakurserne pr. 31. december, hvorfor kun restgælden ultimo regnskabsåret kan påregnes at være registreret til aktuelle valutakurser.
9.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor
Konteringsregel
Saldoen skal svare til restgælden vedrørende de pågældende lån.
9.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor
Konteringsregel
Saldoen svarer til den aktuelle restgæld, omregnet til danske kroner. Restgælden reguleres ultimo hvert regnskabsår på 9.75.99 Balancekonto efter valutakurserne pr. 31. december, hvorfor kun restgælden ultimo regnskabsåret kan påregnes at være registreret til aktuelle valutakurser.
9.55.77 Langfristet gæld vedr. ældreboliger
Konteringsregel
Saldoen udgør den langfristede gæld vedr. ældreboliger.
9.55.78 Gæld vedr. færgeinvesteringer
Konteringsregel
Saldoen skal svare til restgælden vedrørende de pågældende lån. Reguleringen sker ved årets udgang med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
9.55.79 Gæld vedr. finansielt leasede aktiver
Konteringsregel
Forpligtelsen over for leasinggiver indregnes i balancen som en leasingforpligtelse på samme måde, som et almindeligt lån skal indregnes som en gældsforpligtelse.
Størrelsen af gældsforpligtelsen svarer på indgåelsestidspunktet til værdien af det indregnede aktiv. Aktiv og leasingforpligtelsen er derfor lige store på indgåelsestidspunktet. Dette gælder ikke for leasede aktiver under bagatelgrænsen, hvor alene gældsforpligtelsen indregnes i balancen. Leasingforpligtelsen krediteres funktion 9.55.79 og debiteres funktion 9.75.99 Balancekonto. Aktivet debiteres funktion 9.58.80-9.68.87 og krediteres funktion 9.75.91-9.75.93.
Leasingydelserne opdeles i finansieringsomkostninger (renter), og afdrag, der reducerer leasingforpligtelsen. Ændringen i forpligtelsen kan registreres direkte på 9.55.79 med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
Det er frivilligt at omkostningsføre finansielt leasede aktiver på de relevante funktioner med modpost på funktion 8.55.79.
9.58 Materielle anlægsaktiver
Konteringsregel
Materielle anlægsaktiver defineres som et anlægsaktiv med fysisk substans til vedvarende brug, og som er anskaffet til brug for produktion af varer og tjenesteydelser, udlejning eller til administrative formål. Eksempler herpå er fast ejendom, maskiner, transportmidler og inventar.
9.58.80 Grunde
Konteringsregel
Funktionen er opdelt i tre grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver på hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v., de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.
Primo åbningsåret vil værdien på funktionen være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens grunde opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt eventuelle op- og nedskrivninger. Herefter skal værdien reguleres for tilgange og afgange af aktiver.
Til- og afgange ved køb og salg af grunde samt af- og nedskrivninger registreres på denne funktion med modpost på 9.75.91-9.75.93 og/eller 9.75.95 i tilfælde af donationer.
Af- og nedskrivninger kan alternativt også omkostningsføres ved at debitere under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er i så fald en kreditering på 8.58.80 med anvendelse af art 0.9.
En eventuel opskrivning kan ske direkte på denne funktion med modpost på 9.75.94. Alternativt kan opskrivningen foretages ved at debitere 8.58.80 og kreditere 8.75.94 Forskydninger i reserve for opskrivninger med de tilhørende afledte posteringer på denne funktion og 9.75.94.
Saldoen for funktionen skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ’000 Grunde’ i anlægskartoteket’.
9.58.81 Bygninger
Konteringsregel
Funktionen er opdelt i tre grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver på hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v., de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.
Primo åbningsåret vil værdien på funktionen være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens bygninger, opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt eventuelle op- og nedskrivninger. Herefter skal værdien reguleres for tilgange og afgange af aktiver.
Til- og afgange ved køb og salg af bygninger samt af- og nedskrivninger registreres på denne funktion med modpost på 9.75.91-9.75.93 og/eller 9.75.95 i tilfælde af donationer.
Af- og nedskrivninger kan alternativt også omkostningsføres ved at debitere under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er i så fald en kreditering på 8.58.81 med anvendelse af art 0.9.
En eventuel opskrivning kan ske direkte på denne funktion med modpost på 9.75.94. Alternativt kan opskrivningen foretages ved at debitere 8.58.81 og kreditere 8.75.94 Forskydninger i reserve for opskrivninger med de tilhørende afledte posteringer på denne funktion og 9.75.94.
Saldoen for funktionen skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ’001 Bygninger i anlægskartoteket’.
9.58.82 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler
Konteringsregel
Funktionen er opdelt i tre grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver på hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v., de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.
Primo åbningsåret vil værdien på funktionen være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens tekniske anlæg, maskiner m.v., opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt eventuelle op- og nedskrivninger. Herudover skal værdien reguleres for eventuel tilgang eller afgang af aktiver.
Til- og afgange ved køb og salg af tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler samt af- og nedskrivninger registreres på denne funktion med modpost på 9.75.91-9.75.93 og/eller 9.75.95 i tilfælde af donationer.
Af- og nedskrivninger kan alternativt også omkostningsføres ved at debitere under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er i så fald en kreditering på 8.58.82 med anvendelse af art 0.9.
En eventuel opskrivning kan ske direkte på denne funktion med modpost på 9.75.94. Alternativt kan opskrivningen foretages ved at debitere 8.58.82 og kreditere 8.75.94 Forskydninger i reserve for opskrivninger med de tilhørende afledte posteringer på denne funktion.
Saldoen for funktionen skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ’002 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler’ i anlægskartoteket.
9.58.83 Inventar, herunder computere og andet it-udstyr
Konteringsregel
Funktionen er opdelt i tre grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver på hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v., de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.
Primo åbningsåret vil værdien på funktionen være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens inventar m.v., opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt eventuelle op- og nedskrivninger. Herudover skal værdien reguleres for eventuel tilgang eller afgang af aktiver.
Til- og afgange ved køb og salg af inventar - herunder computere og andet it-udstyr - samt af- og nedskrivninger registreres på denne funktion med modpost på 9.75.91-9.75.93 og/eller 9.75.95 i tilfælde af donationer.
Af- og nedskrivninger kan alternativt også omkostningsføres ved at debitere under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er i så fald en kreditering på 8.58.83 med anvendelse af art 0.9.
En eventuel opskrivning kan ske direkte på denne funktion med modpost på 9.75.94. Alternativt kan opskrivningen foretages ved at debitere 8.58.83 og kreditere 8.75.94 Forskydninger i reserve for opskrivninger med de tilhørende afledte posteringer på denne funktion.
Saldoen for funktionen skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ’003 Inventar, herunder computere og andet it-udstyr’ i anlægskartoteket.
9.58.84 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
Konteringsregel
Funktionen er en interimspost, en mellemregningskonto, hvor forudbetalinger og omkostninger vedrørende ikke ibrugtagne anskaffelser samt aktiver under udførelse midlertidigt placeres. Afskrivninger påbegyndes ikke, før aktiverne tages i brug, dvs. samtidig med, at de betalinger, der er opført under denne funktion, overføres til en af funktionerne 9.58.80-9.58.83.
Funktionen er i lighed med for de øvrige materielle anlægsaktiver opdelt i tre grupperinger, der henviser til henholdsvis de takstfinansierede aktiver på hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v., de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.
Primo åbningsåret vil værdien på funktionen være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens materielle aktiver under udførelse. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med eventuel tilgang eller afgang af aktiver under udførelse.
Til- og afgange vedrørende materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver registreres på denne funktion med modpost på 9.75.91-9.75.93 og/eller 9.75.95 i tilfælde af donationer.
Ved afgang af materielle aktiver under udførelse, dvs. når et aktiv er færdigt og skal overføres til den endelige kategori, f.eks. ’001 Bygninger’, krediteres 8.58.84 og 8.58.81 eller 8.58.82 debiteres afhængigt af om aktivet er en bygning eller et teknisk anlæg m.v. Tilsvarende krediteres denne funktion og 9.58.81 eller 9.58.82 debiteres.
Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i regnskabet og anlægskartoteket.
Saldoen for funktionen skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ’004 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver’ i anlægskartoteket.
9.62 Immaterielle anlægsaktiver
Konteringsregel
Immaterielle anlægsaktiver defineres som identificerbare ikke-finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende brug. Der vil typisk være tale om omkostning til udviklingsprojekter, f.eks. investering i systemudvikling eller visse softwareudgifter.
9.62.85 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver
Konteringsregel
Funktionen er opdelt i tre grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver på hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v., de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.
Primo åbningsåret vil værdien på funktionen være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af immaterielle anlægsaktiver, opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt eventuelle nedskrivninger. Herudover skal værdien reguleres for eventuel tilgang eller afgang af aktiver. Der kan ikke foretages opskrivninger på disse aktiver.
Til- og afgange af udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver registreres på denne funktion med modpost på 9.75.91-9.75.93 og/eller 9.75.95 i tilfælde af donationer.
Af- og nedskrivninger kan alternativt også omkostningsføres ved at debitere den relevante funktion og eventuelt omkostningssted under hovedkonto 0-6 med anvendelse af art 0.1. Modposten er i så fald en kreditering på 8.62.85 med anvendelse af art 0.9.
Saldoen for funktionen skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ’005 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver’ i anlægskartoteket.
9.65 Omsætningsaktiver i form af varebeholdninger
Konteringsregel
Omsætningsaktiver defineres som alle andre aktiver end anlægsaktiver.
Varebeholdninger omfatter lagre af råvarer og hjælpematerialer, produkter under forarbejdning og færdigvarer af enhver art til videresalg. Varebeholdninger omfatter ligeledes beredskabslagre og omkostningsvarer, der ikke er møntet på videresalg.
9.65.86 Varebeholdninger og varelagre
Konteringsregel
Funktionen er opdelt i tre grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver på hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v., de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.
Varebeholdningen skal opgøres i forbindelse med åbningsbalancen. Varebeholdninger skal indregnes såfremt værdien overstiger 1 mio. kr. Varebeholdninger omfatter i den sammenhæng varekategorier, der registreres på samme funktion. Det er frivilligt at registrere varelagre under bagatelgrænsen på 100.000 kr.
Varelagre mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. skal registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige.
Varebeholdninger indregnes i såvel åbningsbalancen opgjort pr. 1. januar 2007 (primobeholdning) og regnskab 2007 (ultimobeholdning).
Primo åbningsåret vil værdien på funktionen være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens varebeholdninger, opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med eventuelle op- og nedskrivninger, såfremt disse vurderes at være væsentlige. Herudover skal værdien reguleres for eventuel tilgang eller afgang. Der kan ikke afskrives på varebeholdninger.
Væsentlighedskriteriet skal kunne dokumenteres.
Regulering af varebeholdninger skal ske ultimo hvert år. Reguleringerne registreres direkte på denne funktion med modpost på funktionerne 9.75.91-9.75.93 og 9.75.95. Alternativt kan der foretages afledte posteringer på konto 8.65.86.
Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i regnskabet og anlægskartoteket.
Saldoen for funktionen skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ’009 Varebeholdninger og varelagre’ i anlægskartoteket.
Alternativt kan oplysningerne vedrørende lagerforskydninger fremgå af et lagermodul, der er knyttet til kommunens økonomisystem under forudsætning af, at lagermodulet indeholder de samme oplysninger som anlægskartoteket.
9.68 Omsætningsaktiver i form af fysiske anlæg til salg
Konteringsregel
Under denne hovedfunktion registreres omsætningsaktiver i form af fysiske anlæg til salg.
9.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg
Konteringsregel
Funktionen er opdelt i tre grupperinger, der henviser til de takstfinansierede aktiver på hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v., de selvejende institutioners aktiver og de øvrige skattefinansierede aktiver inden for hovedkonto 0 samt 2-6.
Primo åbningsåret vil værdien på funktionen være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af kommunens grunde og bygninger bestemt til videresalg. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med eventuelle op- og nedskrivninger. Herudover skal værdien reguleres for eventuel tilgang eller afgang. Der afskrives ikke på grunde og bygninger bestemt til videresalg.
Saldoen for funktionen skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori ’007 Grunde og bygninger bestemt til videresalg’ i anlægskartoteket.
Såfremt kommunen har valgt at foretage mellemregning med jordforsyningsområdet, kan funktionen anvendes til dette, såfremt der også tages højde for eventuelle op- og nedskrivninger. Funktionen anvendes da til opgørelse af det regnskabsmæssige resultat for de enkelte udstykninger. Hvis kommunen ønsker at beregne forrentning af udstykningsområdet, registreres dette på funktionen med modpost på 9.75.93 Modpost for øvrige skattefinansierede aktiver.
Ved udstykningens afslutning udarbejdes et endeligt udstykningsregnskab med tilhørende bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem forventede og faktiske beløb.
Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen aktiveres de byggemodningsudgifter og -indtægter, der er afholdt over funktionerne 0.22.02 Boligformål og 0.22.03 Erhvervsformål til 9.68.87 og 9.75.93.
Ligeledes i forbindelse med regnskabsafslutningen udlignes saldi vedrørende afsluttede udstykningsforetagender over denne funktion og 9.75.93. Såfremt udgifterne, inkl. eventuel forrentning, har oversteget indtægterne, krediteres nettobeløbet denne funktion samtidig med en debitering af det tilsvarende nettobeløb på 9.75.93. Har indtægterne oversteget udgifterne er konteringen modsat.
Værdien af arealer, som er erhvervet i tidligere regnskabsår, men som i det forløbne regnskabsår er inddraget under et udstykningsforetagende, debiteres denne funktion og krediteres 9.58.80 Grunde.
Kommunens udgifter til overordnede byggemodningsudgifter, eksempelvis anlæg af en privat vej, opføres ligeledes på denne funktion med modpost på 9.75.93. Disse specificeres på særskilte konti, og der kan herfra ske en ompostering til de respektive udstykningsforetagender, efterhånden som der træffes beslutning om udgifternes fordeling.
9.72 Hensatte forpligtelser
Konteringsregel
Under denne hovedfunktion registreres hensatte forpligtelser.
9.72.90 Hensatte forpligtelser
Konteringsregel
Hensatte forpligtelser er opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Hensatte forpligtelser er i modsætning til finansielle forpligtelser uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og de skal vedrøre regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.
Hensatte forpligtelser kan indregnes i balancen, når følgende tre kriterier er opfyldt:
Kommunen har på balancedagen en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed.
Det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer.
Der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen.
Ved sandsynlighed forstås, at der skal være større risiko for et træk på de økonomiske ressourcer end for det modsatte.
Som eksempel på kommunale hensatte forpligtelser kan der peges på tjenestemandspensioner, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i medfør af den sociale lovgivning, boliglovgivning m.v. eller vej- og kloaklån.
Øvrige kommunale hensatte forpligtelser kan f.eks. være forpligtelser afledt af en retssag, erstatningskrav, miljøforurening, fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelse m.v. Det skal bemærkes, at registrering vedrørende miljøforurening primært er vigtige for aktiver, der påtænkes afhændet inden for en kortere periode.
Forpligtelser, der knytter sig til et aktiv skal ikke medregnes som en hensættelse, f.eks. skal en forurenet grund nedskrives med de omkostninger, der er forbundet med indfrielsen af forpligtelsen.
Da hensatte forpligtigelser er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstidspunkt, kan de ikke opgøres præcist på balancedagen. Hensatte forpligtigelser skal derfor indregnes som det bedste skøn over de omkostninger, der på balancedagen er nødvendige for at afvikle forpligtigelsen.
Det er obligatorisk at indregne hensatte forpligtelser, der enkeltvis overstiger 100.000 kr. i balancen.
Hensatte forpligtelser adskiller sig fra eventualforpligtelser ved, at sidstnævnte ikke kan opgøres med tilstrækkelig pålidelighed, og at det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer.
9.72.90.9 Passiver
9.72.90.9.001 Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner
Konteringsregel
Grupperingen skal vise kommunens gældsforpligtelser i form af pensionstilsagn, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket.
Pensionsforpligtelsen opgøres på baggrund af de ydelser, som tjenestemanden og/eller efterladte er berettiget til i henhold til det enhver tid gældende pensionsregulativ for kommuner.
Pensionsforpligtelsen skal opgøres på baggrund af følgende forudsætninger:
1) En pensionsalder svarende til 2 år efter tidligste pensionsudbetalingsalder iht. Pensionsregulativet for kommuner.
2) Forventet levealder baseres på Finanstilsynets senest offentliggjorte benchmark for levetidsforudsætninger inkl. benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer.
3) Renteniveau baseres på European Insurance Occupational Pensions Authority’s (EIOPA) risikofrie diskonteringsrentekurve uden volatilitetsjustering, som Finanstilsynet kræver anvendt i forbindelse med måling af forsikringsforpligtelser.
4) Inflationsniveau og dermed ydelsesreguleringsniveau baseres på samfundsforudsætningerne, som årligt offentliggøres af Forsikring og Pension. Inflationen fastsættes ud fra det langsigtede skøn.
5) For alle tjenestemænd beregnes forpligtelsen som den tilbagediskonterede kapitalværdi af de forventende fremtidige udbetalinger. For erhvervsaktive skal der indregnes anciennitetsstigninger indtil pensionering, mens øvrige regnes som opsatte pensioner.
Ovenstående svarer til de gængse forudsætninger, der oftest anvendes ved en aktuarmæssig beregning af den ikke-forsikrede pensionsbyrde.
Forpligtelsen skal opgøres både for pensionerede, fraflyttede og erhvervsaktive tjenestemænd. Ligeledes opgøres forpligtelsen for samtlige kommunale og amtskommunale områder. Kommuner, der er genforsikret, skal ikke indregne pensionsforpligtelsen i balancen, såfremt denne er fuldt afdækket. Er der elementer af selvforsikring i forsikringsaftalen, f.eks. i forbindelse med afskedigelse af tjenestemænd eller tidlig pensionering skal den ikke-afdækkede forpligtelse opgøres.
Opgørelsen af den ikke-afdækkede pensionsforpligtelse foretages aktuarmæssigt og på baggrund af de angivne forudsætninger. Pensionsforpligtelsen skal opgøres årligt, og som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5. år.
Ændringer i pensionsforpligtelsen kan ske på følgende måde:
1) Ændring som følge af forventet ændret dødelighed, invaliditetsforløb, inflationsforventninger og diskonteringsrente.
2) Ændring som følge af forventet ændret afgangsalder, afskedigelse m.v. blandt erhvervsaktive, fraflyttede og pensionerede tjenestemænd.
3) Nedbringelse via løbende udbetalinger til pensionerede og fraflyttede tjenestemænd.
Ændringen i pensionsforpligtelsen, som den opgøres efter pkt. c) svarer til udgiften i det udgiftsbaserede driftsregnskab.
Ved den aktuarmæssige opgørelse af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd op- eller nedskrives den bogførte værdi på nærværende funktion, således at der er overensstemmelse mellem den bogførte værdi på funktionen og den aktuarmæssigt opgjorte forpligtelse. Op- eller nedskrivningen foretages med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
Løbende pensionsudbetalinger, der nedbringer pensionsforpligtelsen, skal registreres ved brug af art 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. på funktion 6.52.72, Udbetaling af tjenestemandspension.
Det bemærkes, at pensionsforpligtelsen for tjenestemænd i folkeskolen m.v., der er ansat senest 31. marts 1992, henhører under staten, jf. § 12 i lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. Ligeledes afholder staten i henhold til § 26 b i lov om gymnasiet m.v. pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved regionernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v. Den statslige andel af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd er ikke at henregne til kommunens opgørelse af pensionsforpligtelsen.
9.72.90.9.002 Bonusbetaling vedr. jobcentre
Konteringsregel
Registrering af et tilsagn om bonus sker ved at kreditere grupperingen med modpost på 9.75.99 Balancekonto. Nedskrivning af tilsagnsforpligtelsen finder sted ved at debitere grupperingen med modpost på 9.75.99 Balancekonto.
9.72.90.9.003 Arbejdsskader
Konteringsregel
På grupperingen registreres arbejdsskadeforpligtelser, der ikke er eksternt forsikringsafdækket. En arbejdsskade registreres i regnskabet, når det er utvivlsomt, at fremtidige økonomiske fordele fragår kommunen. En arbejdsskade registreres senest i det øjeblik Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om erstatning. Arbejdsskader, som med overvejende sandsynlighed vil blive anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan registreres, inden der er faldet afgørelse i sagen. Arbejdsskadeforpligtelser skal opgøres årligt og skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5. år.
9.75 Egenkapital
Konteringsregel
Egenkapitalen udgør differencen mellem kommunens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for kommunens formue. Egenkapitalen skal specificeres på funktionerne 9.75.91, 9.75.92, 9.75.93 og 9.75.94 samt 9.75.99 Balancekonto.
9.75.91 Modpost for takstfinansierede aktiver
Konteringsregel
Der er tale om en teknisk konto, som sikrer, at kommunens finansielle egenkapital ikke øges ved at indregne de takstfinansierede aktiver på balancen.
KLE-Mapping
- KLE - Aktiver og passiver 00.32.05
9.75.92 Modpost for selvejende institutioners aktiver
Konteringsregel
Der er tale om en teknisk konto, som sikrer, at kommunens finansielle egenkapital ikke øges ved at indregne de selvejende institutioners aktiver på balancen.
KLE-Mapping
- KLE - Aktiver og passiver 00.32.05
9.75.93 Modpost for øvrige skattefinansierede aktiver
Konteringsregel
Der er tale om en teknisk konto, som sikrer, at kommunens finansielle egenkapital ikke påvirkes, når de øvrige skattefinansierede aktiver indregnes på balancen.
KLE-Mapping
- KLE - Aktiver og passiver 00.32.05
9.75.94 Reserve for opskrivninger
Konteringsregel
Funktionen er en slags ikke finansiel egenkapital. Formålet med funktionen er at kunne opgøre, hvor stor en del af værdien af de ikke-finansielle aktivers værdi, der kan tilskrives ikke realiserede opskrivninger.
KLE-Mapping
- KLE - Aktiver og passiver 00.32.05
9.75.95 Modpost for donationer
Konteringsregel
Ved donationer af aktiver eller modtagelse af tilskud på 100.000 kr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion, skal aktivet indregnes til den kostpris, som kommunen skulle betale for det, dvs. til dagsværdi, hvis det ikke var modtaget som en donation. Samtidig registreres en tilsvarende passivpost på denne funktion.
Herefter skal der løbende foretages afskrivninger på aktivets bogførte værdi med modpost på denne funktion, som nedbringes i takt med afskrivningerne.
Ved donationer af ejendom med tilhørende grund behandles bygningsdelen som beskrevet i ovenstående. Grunden registreres som et aktiv på funktion 9.58.80 Grunde med modpost på funktion 9.75.95. Der skal ikke afskrives på grunden.
9.75.99 Balancekonto
Konteringsregel
Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen registreres nettoforskellen mellem særskilte aktiv- og passivposter - herunder udlægskontiene - her på balancekontoen.
Det skal i forbindelse med regnskabsafslutningen sikres, at årets ændring her på balancekontoen - med modsat fortegn - svarer til summen af øvrige ændringer på hovedkonto 9.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2023