I gruppen journaliseres sager, hvor der arbejdes fagligt med administrativ styring og ledelse.
I gruppen journaliseres bl.a. sager om faget ledelse og administrativ styring. Det kan være ledelsesformer, som værdibaseret ledelse, kontraktledelse, miljøledelse mv. Det gælder også når kommunen arbejder med faget ledelse og administrativ styring i en forvaltning eller institution Hvis kommunen vil etablere en direktion journaliseres selve udviklingsprojektet med 00.15.10 P20 (projekter), hvorimod en konkret beskrivelse af direktionens kompetencer, skal journaliseres med 00.15.10 A21 (Kommunens organisation og administrativ/økonomisk kompetencefordeling). Sager om politisk kompetencefordeling mellem kommunalbestyrelse og fagudvalg beskrives i styrelsesvedtægten og journaliseres med 00.22.00 'Kommunens styrelse mv. i almindelighed' med facet P24, imens sager om delegering af kompetence i en enkelt sag journaliseres under 00.22.04 'Udvalg, bestyrelser mv., kommunens styrelse' med facet P21.
Bemærk at sager om decentralisering og selvforvaltning journaliseres under 00.15.02 og forvaltningsstruktur under 00.15.01
Konkrete personaleadministrative sager om lederuddannelse journaliseres i hovedgruppe 81 fx lederansættelse og lederuddannelse.
Sager om miljøcertificering, hvor en institution fx certificeres efter ISO 14001 standarden journaliseres under relevant emne med facet P23